Når autismen og ADHD’en trækker i hver sin retning

Illustrationsfoto: Pexels

Mange, der har både autisme og ADHD, beskriver en konstant indre kamp. De vil gerne være sociale, men bliver hurtigt drænet. De ønsker struktur, men har svært ved at holde fast i den. De længes efter nærhed, men bliver overvældede, når den kommer. Det er ikke bare “autisme plus ADHD”. Det er en særlig kombination, hvor de to sider påvirker hinanden på måder, der kan føles modsatrettede.

Den kombination kaldes ofte AuDHD. Den kan give både styrker og store udfordringer, afhængigt af hvor godt man forstår sine egne mønstre og får skabt rammer, der passer til dem.

Sociale situationer, der både tiltrækker og udmatter

Mange med AuDHD har lyst til at være sammen med andre. ADHD-delen giver ofte energi og nysgerrighed, mens autismen gør det svært at navigere i småsnak, uforudsigelige situationer og de usagte sociale regler. Resultatet kan være, at man glæder sig til en aftale, men aflyser i sidste øjeblik – eller tager afsted og pludselig mærker, at batteriet er helt fladt.

Konkrete råd:

• Planlæg kortere sociale aftaler og byg ind i dem, at du kan gå tidligere uden forklaring.
• Aftal på forhånd, hvad I skal lave, så der er mindre småsnak og mere fælles aktivitet.
• Hav en “exit-plan” klar, fx en forud aftalt SMS til dig selv eller en ven, der minder dig om, at det er okay at tage hjem.
• Efter en social situation: Planlæg bevidst restitutionstid bagefter, så du ikke bare håber på, at du “kommer dig”.

Maskering koster mere, end man tror

Maskering handler ikke bare om at “spille normal”. Det kræver konstant opmærksomhed på, hvordan man taler, står, reagerer og fortolker andre. For mange med AuDHD går en stor del af energien til netop det – også når de samtidig prøver at koncentrere sig om arbejde eller andre opgaver. Over tid kan det føre til udbrændthed, selvom man udefra ser ud til at klare sig fint.

Konkrete råd:

• Lav en liste over situationer, hvor du mærker, at du maskerer mest. Notér, hvad der koster energi.
• Find mindst ét sted eller én person, hvor du kan være mere dig selv uden at skulle forklare dig.
• Øv dig i at sige nej eller sætte grænser i små situationer, før du prøver det i de store.
• Hold øje med tegn på, at maskeringen er ved at koste for meget: øget irritabilitet, søvnproblemer eller følelsen af at “forsvinde”.

At finde sin stamme

Mange beskriver, at de føler sig ensomme – ikke fordi ingen kan lide dem, men fordi få mennesker rigtig kender dem. Når man endelig møder mennesker, der forstår ens måde at tænke og kommunikere på, kan det føles helt anderledes. Samtaler, der tidligere drænede, kan pludselig give energi.

Konkrete råd:

• Tænk over, hvilke samtaler du går fra med mere energi, og hvilke der dræner dig. Brug det som pejlemærke.
• Opsøg fællesskaber, hvor der er plads til direkte kommunikation og mindre småsnak (fx hobbygrupper, online-fællesskaber eller interessebaserede møder).
• Vær åben om, hvordan du bedst fungerer socialt, når du har tillid til nogen. Mange er villige til at tilpasse sig, hvis de ved det.
• Husk, at det er okay at have færre, men dybere relationer. Kvalitet vejer ofte tungere end mængde.

Parforhold og misforståelser

I parforhold kan AuDHD føre til mange misforståelser. Glemte opgaver, rod, aflyste planer eller behov for alenetid kan blive tolket som manglende interesse eller ligegyldighed. Når masken falder, og den anden part ser sider, de ikke kendte, kan det skabe konflikt. En diagnose kan både hjælpe med at skabe forståelse og i nogle tilfælde føre til, at parret går fra hinanden, fordi forskellene bliver tydeligere.

Konkrete råd:

• Tal åbent om, hvad der er neurologi, og hvad der er valg. Forklar konkrete eksempler på, hvordan din hjerne fungerer.
• Lav fælles systemer for praktiske ting (fx delte lister, faste tidspunkter til oprydning eller påmindelser).
• Aftal “alene-tid” som noget positivt, ikke som afvisning.
• Overvej parterapi eller samtaler med en, der forstår både autisme og ADHD, hvis konflikterne bliver for store.

Udbrændthed – når systemet lukker ned

AuDHD-udbrændthed er ikke bare almindelig træthed. Det kan føles, som om hele systemet slukker. Man vil gerne, men kroppen og hjernen nægter at samarbejde. Ofte kommer det efter længere perioder med for meget maskering, forkerte omgivelser eller for mange krav.

Konkrete råd:

• Når du mærker de første tegn, så skær ned på kravene med det samme – også selvom det føles forkert.
• Prioritér søvn, mad og bevægelse, selvom det er det sidste, du har lyst til.
• Find tilbage til noget, der giver dig energi, selv i små doser (en hobby, en gåtur, musik).
• Tal med en læge eller psykolog, hvis udbrændtheden varer ved. Det kan være nødvendigt at justere arbejdssituation eller behandling.

Efter en sen diagnose

Mange får først diagnosen som voksne. Det kan give både lettelse og sorg. Man forstår endelig, hvorfor ting har været svære, men man skal også sørge over de år, hvor man har følt sig forkert. En diagnose er starten på en ny proces – ikke slutningen.

Konkrete råd:

• Giv dig selv tid til at lære dig selv at kende på ny. Læs, lyt og tal med andre i samme situation.
• Kortlæg dine styrker og begrænsninger. Hvad giver energi, og hvad dræner dig?
• Justér omgivelserne, hvor det er muligt (arbejde, sociale aftaler, hjemmet).
• Vær tålmodig. Det tager tid at opbygge nye vaner og relationer, der passer bedre til dig.

AuDHD er ikke bare summen af autisme og ADHD. Det er en særlig måde at være i verden på, med både indre modsætninger og potentiale. Når man forstår de dynamikker og bygger praktiske rammer omkring dem, bliver det lettere at bruge energien konstruktivt i stedet for at kæmpe imod sig selv hele tiden.

Læs også, hvorfor ADHD er mere end det, man har svært ved.

Og se, hvordan ADHD kan ændre sig med alderen i ADHD gennem livet.