Mange kvinder har levet et helt liv med en følelse af at være “anderledes”, uden at nogen har sat ord på det. De har fået at vide, at de er for følsomme, for stille, for meget eller bare “sære”. Først når de selv begynder at læse om ADHD hos kvinder, falder brikkerne på plads.
ADHD viser sig ofte anderledes hos kvinder end hos mænd. Mange har ikke den klassiske hyperaktivitet, men kæmper i stedet med indre uro, overvældelse og en konstant følelse af at skulle kompensere.
Man har lært at maskere fra en tidlig alder
Mange beskriver, at de allerede som børn lærte at tilpasse sig. De sad stille i skolen, selvom de dagdrømte eller kæmpede for at følge med. De smilede, nikkede og prøvede at gøre det rigtige, så de ikke skilte sig ud. Det kostede bare enormt meget energi.
Råd: Prøv at lægge mærke til, i hvilke situationer du maskerer mest. Skriv det ned. Det kan hjælpe dig med at se, hvor du bruger unødig energi – og hvor du måske kan give dig selv mere plads.
Kronisk følelse af at være overvældet
Mange fortæller om en konstant fornemmelse af, at alting er for meget. Selv små opgaver kan føles uoverskuelige. Man kan have lyst til at gøre tingene, men hjernen lukker bare ned. Det er ikke dovenskab – det er overbelastning.
Råd: Bryd opgaver ned i meget små skridt. Brug baggrundslyd (musik eller lydbog), hvis stilhed gør det sværere at komme i gang. Og giv dig selv lov til at stoppe, før du er helt tom.
Perfectionisme, der stopper en
Flere beskriver, at de har svært ved at starte eller afslutte ting, fordi det skal være perfekt. Det kan se ud som dovenskab udefra, men indeni er det ofte frygt for at fejle eller for at blive dømt.
Råd: Sæt en timer på 10-15 minutter og tillad dig selv at lave noget “godt nok”. Det er ofte nok til at bryde perfektionismen og komme i gang.
Svært ved venskaber og social kontakt
Mange har oplevet, at venskaber glider ud mellem hænderne på dem. De glemmer at skrive tilbage, bliver drænet af small talk eller føler, at de aldrig helt forstår de usagte regler. Samtidig kan de længes efter nærhed.
Råd: Vær ærlig over for de mennesker, du stoler på. Sig for eksempel: “Jeg er ikke god til at holde kontakten løbende, men det betyder ikke, at jeg ikke tænker på dig.” Find fællesskaber, hvor der er mindre small talk og mere fælles interesse.
Rejection sensitivity og lavt selvværd
Mange har en meget stærk reaktion på kritik eller afvisning. Det kan mærkes fysisk og blive hængende i lang tid. Efter mange års misforståelser og kommentarer om, at man er “for meget” eller “forkert”, sidder der ofte et lavt selvværd tilbage.
Råd: Når reaktionen kommer, så prøv at minde dig selv om, at den er stærkere, end situationen nødvendigvis kræver. Tal med nogen, der forstår det, i stedet for at gå alene med det. Og husk, at det ikke er dig, der er forkert – det er din hjerne, der reagerer kraftigere.
Sen erkendelse
En stor del af fortællingerne handler om, at diagnosen først kommer sent – i 30’erne, 40’erne, 50’erne eller endnu senere. Mange har tidligere fået diagnoser som angst, depression eller noget helt tredje. Først når de læser om ADHD hos kvinder, giver det mening.
Råd: Hvis du genkender dig i mange af de her ting, er det okay at undersøge det nærmere. Du behøver ikke have alle tegn. Start med at tale med en, der har forstand på ADHD hos kvinder – ikke alle fagpersoner kender den mere stille og indadvendte form lige godt.
Oversigt over tegn
Sociale og relationelle tegn
- Svært ved at holde venskaber ved lige (glemmer folk eller har svært ved den løbende kontakt)
- Føler sig “for meget” eller “ikke nok” i sociale sammenhænge
- Svært ved small talk og ved at navigere usagte sociale regler
- Maskerer kraftigt for at passe ind – og bliver udmattet af det
- Føler sig ensom, fordi få mennesker “rigtig” kender én
- Svært ved at vise empati på den måde, andre forventer (kan virke kølig eller ufølsom, selvom man ikke er det)
- Afviser eller undgår socialt samvær, når batteriet er fladt
Indre oplevelser og regulering
- Kronisk følelse af at være overvældet (overwhelm)
- Perfectionisme, der gør det svært at komme i gang eller afslutte ting
- Stærk rejection sensitivity (meget sårbar over for kritik og afvisning)
- Lavt selvværd efter mange års kritik og misforståelser
- Dagdrømmeri og “zoning out” (ser ud til at være fraværende)
- Indre uro og rastløshed (selv når man udefra virker stille)
- Svært ved at regulere følelser – kan blive meget urimelig eller lukke helt ned
- Følelse af at have “to personer” inde i hovedet eller konstant indre dialog
Praktiske og hverdagsmæssige tegn
- Kronisk glemsomhed og dårlig tidsfornemmelse (kommer for sent, selv efter at have forberedt sig i timevis)
- Mange ufærdige projekter og hobbyer, der skifter ofte
- Svært ved at komme i gang med hverdagsopgaver (opvask, oprydning osv.), medmindre der er baggrundsstøj (musik, lydbog)
- Overstimulering af støj, mennesker eller krav
- Bruger enorm energi på at “holde facaden” og kompensere
Typiske livshistorier
- Diagnosen kommer sent (ofte i 30’erne, 40’erne, 50’erne eller senere)
- Har tidligere fået diagnoser som angst, depression, bipolar eller BPD
- Var “den stille pige” i skolen, der dagdrømte, og blev overset, fordi symptomerne ikke lignede de klassiske (hyperaktive) drenge-symptomer
- Har brugt alkohol, stoffer eller andre ting til at regulere sig selv
- Føler, at livet først giver mening, når man får en forklaring
Det er ikke “bare dig”
Mange beskriver en enorm lettelse, når de endelig forstår, at der er en forklaring. De har ikke været dovne, kolde eller forkerte. Deres hjerne fungerer bare anderledes. Det ændrer ikke, at livet stadig kan være svært, men det kan fjerne en del af skammen.
Hvis du ser dig selv i flere af de her beskrivelser, er du ikke alene. Mange kvinder har gået gennem livet uden at blive set. At få en forklaring – uanset om det ender med en diagnose eller bare en bedre forståelse af dig selv – kan være starten på at bygge et liv, der passer bedre til dig.
Hvad genkender du mest? Og hvad har hjulpet dig, hvis du har fået en sen erkendelse?